Dyr i landbrug, pelsproduktion og forskningsregi udsættes dagligt for forhold, der ikke er i overensstemmelse med dyrenes naturlige behov, og de presses ud over deres grænser.
Dyr i industrilandbruget udsættes dagligt for urimelig smerte, angst og lidelse og oplever meget få positive oplevelser og glæde. Det er i strid med Dyrevelfærdsloven. Denne dyrevelfærdskrise er tæt forbundet med krisen for klima og biodiversitet. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse for nedenstående mærkesager.
Hvert år opdrætter industrilandbruget mere end 100 millioner kyllinger. Udelukkende med det ene formål, at de skal ende som billigt kød i en køledisk. På intet tidspunkt får kyllingen plads til at folde sig ud som det dyr, den er skabt til fra naturens hånd. Den lever, men har intet liv. Den er glemt som dyr og er blevet til bryst, lår og filet på tilbud. Livet er sparet væk.
LÆS MERE
Dyretransporter og god dyrevelfærd går aldrig hånd i hånd. Derfor skal dyretransporter være så korte som mulige. Ingen dyretransporter bør vare mere end 8 timer, og ingen levende dyr må transporteres ud af EU
LÆS MERE
Fisk er sansende væsener, som kan føle smerte og stress. Derfor skal staten naturligvis føre tilsyn med, at fisk, der holdes i akvakultur, har god dyrevelfærd. Velffærdstilsyn skal være uanmeldt og risikobaseret.
LÆS MERE
Dyretransporter og god dyrevelfærd går aldrig hånd i hånd. Derfor skal dyretransporter være så korte som mulige. Ingen dyretransporter bør vare mere end 8 timer, og ingen levende dyr må transporteres ud af EU
LÆS MERE
Bovaer skal mindske køers metanudslip. Dyrenes Beskyttelse mener, at færre dyr i produktionen er vigtigere for dyrevelfærden end kemiske fodertilsætningsstoffer.
LÆS MERE
Mange økologiske landmænd har svært ved at sælge deres fritgående dyr. På trods af at valget i høj grad kom til at handle om dyrevelfærd og den danske griseproduktion med fokus på blandt andet fritgående grise, så er der ikke et marked til økogrise lige nu.
